Røsnæs Havkajak Klub (RHK) er et aktivt fællesskab på Røsnæs, hvor både fastboende og landliggere mødes for at få god motion og naturoplevelser langs halvøens smukke kyster.
Klubben er udtænkt og grundlagt af Røsnæs Udvikling- og Beboerforening i forbindelse med istandsættelsen af Nyby Havn. Klubben råder i dag over lokaler i bygningen “Havkatten”, hvor der både findes kajakhotel og fælles mødelokale med sejlklubben. RHK er stiftet i 2016, hvor RUB stillede de indkøbte kajakker, udstyr og trailer til rådighed for klubbens medlemmer. Siden er klubben vokset i såvel medlemstal som antal af kajakker.
Klubben arrangerer ugentlige ro dage , ture i lokalområdet, sociale arrangementer, vintertræning, ligesom der afvikles ro skole, hvor nye roere uddannes. RHK deltager aktivt i lokalsamfundet, både som en del af RUBs aktiviteter og med egne arrangementer.
Se klubbens egen hjemmeside på “Memberlink”: https://roesnaeshavkajak.memberlink.dk