ForsidenUdviklings-teametByforskønnelseNaturgruppenBosætningenKulturHavnenLink

Røsnæs-udvikling

I Byforskønnelses gruppen har vi arbejdet med:

INDKØRSLEN til ULSTRUP.

EN CYKELSTI IND MOD  KALUNDBORG.

SKOLENS P PLADS.

EN INSPIRATIONSAFTEN med en LANDSKABSARKITEKT.

ET BYTORV

Vi har skrevet handleplaner over alle 5 projekter,  således at vi har styr på, i hvilken rækkefølge de nødvendige tiltag skal foregå.

 


INDKØRSLEN til ULSTRUP:

Siden sidst har kommunen Dvs. NVE sørget for lys

Velkomstskiltet er sat op  - skiltet er lavet af Bis-reklame, rammen har Egon og Henning lavet 

Fliser til belægningen har en håndfuld friske pensionister renset og stablet  på kommunens materielplads. De ligger klar. Rødderne fra de fjernede træer skal køres væk, og så skal kantstenene  sættes. De er ankommet.


SKOLENS P PLADS:

Med hensyn til SKOLENS P PLADS har vi valgt at spørge  kommunen om først at etablere en gennemkørsel fra skolens p plads til idrætsforeningens P plads  og så se, hvordan det fungerer  med indkørsel via skolens plads og udkørsel over idrætsforeningens plads,   denne kan selvfølgelig stadig bruges af idrætsforeningen.

Det har vi fået tilladelse til  -  dog må - eller skal-  vi selv betale et skilt m. ENSRETTET og et INDKØRSEL FORBUDT.
 

CYKELSTIEN:

Vi har haft et møde med lodsejerne  nord for Røsnæsvej.

De er villige til at afgive jord til formålet  og et budget for en cykelsti ind til golfbanen er fremsendt til Kalundborg Kommunens udviklingsafdeling.

Trafikministeriet har bevilget en nogle penge  som er øremærket til cykelstier. Det er knap nok på plads endnu, men det er kommunen der skal søge, og den vil modtage vejledning og ansøgningsskema fra vej direktoratet, så vi afventer.
 

INSPIRATIONSAFTEN:

Endvidere har vi afviklet en INSPIRATIONSAFTEN  med landskabsarkitekt  BIRGITTE FINK,  som gav os nogle ideer til at gøre indtrykket af Ulstrup bedre  -  ikke mindst for evt. tilflyttere og turister. 


BYTORV:

Vi har også bedt Birgitte Fink om at  udarbejde et forslag til vores sidste projekt  -  nemlig et  BYTORV.

Forinden har vi haft et møde  med de involverede,  Brugsen, sparekassen og kroen.

De var alle velvilligt indstillet  og sparekassen tilbød endda, at vi måtte anvende og åbne SMEDJEN  mod at vedligeholde bygningen. Dette budskab har vi overdraget til kulturgruppen.

Vi har også haft møde med Henrik Kubel fra kommunen for at sikre en tilladelse til at gå videre med bytorv planerne.

Vi er selvfølgelig  lidt låst af, at der stadig skal være P pladser og vareforsyning til brugsen,  men det kan i hvert fald blive et mindre rodet område -  ens belægning og lidt blomster, måske endda et træ vil gøre området mere attraktivt.

 

Byforskønnelse

Hvem er vi

Sidste nyt

Cykelsti